svimmel.net

Velkommen til svimmel.net.

På disse sider kan du finde information omkring svimmelhed og sygdomme i kroppens balancesystemer, samt behandlingsmuligheder.

Her kan du også finde information omkring Søndergaard fysioterapi, som er en fysioterapeutisk klinik med speciale i diagnostik og terapi for svimmelhed.

Svimmel.net vil løbende blive opdateret med nyeste viden om kroppens balancesystemer, spatial orienteringsevne, behandling af svimmelhed, faldforebyggelse og vestibulær rehabilitering. På svimmel.net kan du både finde generel information, samt få adgang til systematisk gennemgang på dansk af mest relevante forskningsresultater fra anerkendte internationale tidsskrifter.

På svimmel.net/forum kan du desuden læse om andres erfaringer med svimmelhed, nedsat balance og sygdomme i kroppens balancesystemer, eller du kan bidrage med dine egne erfaringer eller kommentarer.

Svimmel.net administreres af fysioterapeut Kasper Søndergaard, som også er indehaver af Søndergaard fysioterapi.

Balance og svimmelhed

God balance er yderst nødvendig for at opretholde et normalt liv. Næsten alt som vi foretager os forudsætter god balance. For det meste behøver vi ikke at tænke over det, men når der opstår problemer med balancen, kan det få alvorlige konsekvenser for vores liv.

Balanceevnen er en kompleks proces, som er afhængig af tre hovedkomponenter: Kroppens sensoriske systemer (synet, vestibulærorganet i det indre øre og følesansen), centralnervesystemets (hjerne og rygmarv) evne til at tolke information fra disse systemer, samt muskler og leds evne til at koordinerer de nødvendige bevægelser for at opretholde postoral kontrol.

Normalt arbejder disse komponenter harmonisk sammen, men dysfunktion i et eller flere systemer kan medføre svimmelhed og nedsat balance.

Der kan være flere grunde til at man lider af svimmelhed og nedsat balance. Faktisk er svimmelhed en af de mest almindelige grunde til at søge læge.

En meget almindelig grund til vedvarende svimmelhed og nedsat balance er vestibulær dysfunktion. Den nedsatte funktion kan enten være knyttet til vestibulærorganet i det indre øre eller til de strukturer i centralnervesystemet som registrerer og bearbejder vestibulær information.

Langt de fleste tilfælde af akut opstået svimmelhed skyldes sygdom i vestibulærorganet i det indre øre. Voldsom svimmelhed med fornemmelse af, at man selv eller rummet omkring én roterer, tyder ofte på akut sygdom i vestibulærorganet.

Når sygdommen fører til kronisk vestibulær dysfunktion bliver symptomerne typisk sværere at definere. Man kan føle generel svimmelhed og nedsat balance, fornemme det som at være ombord på et skib, at bestemte bevægelser udløser svimmelhed eller ubalance, eller at synet danser ukontrolleret under bevægelse. Symptomerne kan ledsages af kvalme, frygt for at falde, anspændthed, hovedpine og koncentrationsbesvær, samt at man undgår bestemte situationer og omgivelser. Ofte er den vestibulære dysfunktion starten på en dårlig cirkel, hvor man for at undgå svimmelhed deltager i stadig færre aktiviteter, hvilket der på sigt medfører en forværring af svimmelheden.

Forskning

Til tider meddeler medierne om nye og revolulitionerende behandlingsformer som "forskerne" har fundet. Sandheden er snarere, at nye behandlingsformer og viden om forskellige sygdomme udvikles på baggrund af mange forskellige forskere og klinikeres mere eller mindre systematiserede erfaringer og studier. Før en ny behandlingsmetode kan regnes for pålidelig og generelt effektiv for den pågældende patientgruppe, skal den typisk afprøves og eftervises i flere studier.

Nyere forskning omkring svimmelhed, balance og vestibulær funktion publiceres løbende i en lang række anerkendte internationale tidsskrifter, men er ikke umiddelbart tilgængelige for personer uden sundhedsfaglig baggrund. Man kan få adgang til originalartikler i elektronisk udgave gennem det kongelige bibliotek, men det kan uden erfaring for læsning af sundhedsfaglige artikler, være svært at gennemskue styrker og svagheder ved de enkelte studier, hvilken betydning det har for den kliniske praksis og dermed for dig eller din pårørende som patient.

På siden Forskningsresultater kan du læse korte systematiske gennemgange på dansk af udvalgte studier omkring svimmelhed, balance og vestibulær funktion. Det er intentionen med disse gennemgange, at gøre nyere relevant forskning tilgængelig for personer uden specielle forudsætninger eller erfaring i forståelse og fortolkning af sundhedsfaglig litteratur. Det anbefales først at gennemlæse den korte introduktion.

Vestibulær migræne

Der er flere måder hvorpå migræne kan have indflydelse på den vestibulære funktion.

Vestibulære sygdomme er hyppigere blandt migrænepatienter og der formodes at være en årsagssammenhæng. I kliniske studier er det vist at vertigo er 2-3 gange så almindeligt blandt migrænepatienter både i forhold til kontrolgrupper uden hovedpine og patienter med spændingshovedpine.

Migræne er normalt associeret med hovedpine og opdeles i migræne med og uden aura, som er en fokal dysfunktion i centralnervesystemet. Patienter som har vestibulær dysfunktion pga. migræne har ikke altid hovedpine, hvilket komplicerer diagnosen.

Der er mange forskellige betegnelser for vestibulær dysfunktion, som skyldes migræne. Her kan nævnes: migraine associated dizziness (MAD), migraine associated vertigo (MAV), migranious vertigo (MV), migraine-related vertigo, migraine associated vestilophaty (MAV). I denne tekst vil betegnelsen være vestibular migraine (VM).

Følgende kriterier for at diagnosticere VM er generelt er accepteret blandt klinikere og forskere:

Sikker VM:

Tilbagevendende vestibulære symptomer
Tilstedeværelse af eller tidligere haft migræne, som opfylder kriterierne fra International Headache Society (2004)
Et af følgende migræneassocierede symptomer: 2 eller flere anfald af vertigo, migrænøs hovedpine, fotofobi, fonofobi, aura
Andre mulige årsager er udelukket på baggrund af fyldestgørende undersøgelser.

Mulig VM:

Tilbagevendende vestibulære symptomer
Et af følgende: a) Tilstedeværelse af eller tidligere haft migræne, som opfylder kriterierne fra International Headache Society (2004), b) Migrænesymptomer samtidig med vestibulære symptomer, c) identifikation af kendte migræneprovokatører (fødevarer, søvnmangel, hormonale ændringer) i mere end 50% af vertigoanfaldene, d) effekt af migrænemedicin i mere end 50% af anfaldene
Andre mulige årsager er udelukket på baggrund af fyldestgørende undersøgelser.

Patienter med VM har spontan eller positionsbetinget svimmelhed og hovedbevægelser kan fremprovokere svimmelhed. Visual vertigo, som er svimmelhed der fremprovokeres i komplekse visuelle omgivelser, er almindeligt.

Svimmelheden kan variere i frekvens og længde fra minutter til dage. Hvis hovedpine er til stede kan denne opstå både før, efter eller i forbindelse med svimmelheden. Tilstedeværelsen af fotofobi, fonofobi og aura er af vigtig diagnostisk betydning, idet dette kan være den eneste forbindelse mellem vertigo og migræne. Høretab og tinnitus er ikke almindeligt men er blevet opserveret. Til forskel for MD er høretabet da almindeligvis begrænset og progredierer ikke i løbet af sygdommen. Svimmelhed som fremprovokeres af menses, søvnmangel, stress, ekstreme sensoriske stimuli og specifikke madvarer kan ligeledes medvirke til at diagnosticere MD.

Hvilke fysiologiske mekanismer som er ansvarlige for symptomerne i VM er ikke afklaret, idet der både er blevet opserveret mekanismer som opstår ved dysfunktion i centralnervesystemet, samt i det perifere vestibulære organ og blodforsyningen til organet.

Behandlingen af VM tager udgangspunkt i den samme behandling som tilbydes migrænepatienter som ikke har vestibulære symptomer. Patienten instrueres i at undgå stress, rygning, hormonprodukter og en lang række madvarer.

Medicin som forbygger anfald er bl.a. calciumkanalblokker, tricykliske antidepressiva og betablokker. De specifikke mekanismer bag virkningen af disse midler er ikke kendt.

Symptomer og fund ved VM har mange ligheder med det man ser hos patienter med Menieres sygdom. Især i sygdommenes debuterende faser kan det være svært at skelne. Nogle forskere har endda forslået en fælles patogenese.

Vestibulær træning som tilbydes hos Søndergaard fysioterapi kan med fordel foregå sammen med medicinsk behandling af migrænen.

Visuel vertigo behandles i klinikken gennem en specifik procedure, som er efterprøvet i videnskabelig sammenhæng.

Forbedring af balance for patienter med benign paroksysmal positionel vertigo

Balance improvement in patients with benign paroxysmal positional vertigo.

Chang WC, Yang YR, Hsu LC, Chern CM, Wang RY.

Faculty and Institute of Physical Therapy, National Yang-Ming University, Shih-Pai, Taipei, Taiwan.

Clin Rehabil. 2008 Apr;22(4):338-47.

Metode og materiale:

RCT (N= 13/13)

Personer diagnosticeret med BPPV i posteriore buegang

Intervention:

Kontrolgruppe: Modificeret Epley´s manøvre 1-2 sessioner.

Interventionsgruppe: Som kontrolgruppe. Derudover vestibulær stimulerende øvelsesterapi, 3X om ugen i 4 uger med nedstående elementer, samt hjemmeøvelser.

· Oculomoter

· Hovedbevægelser

· Funktionelle aktiviteter

· Øvelser uden syn og på ustabilt underlag

Resultater:

Statistisk større forbedring hos interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen for:

· Svaj under stand med lukkede øjne på blødt underlag og på ét ben (sway velocity)

· Dynamic Gait Index (objektiv balance under forskellige gangfunktioner)

· Subjektiv oplevelse af vertigo (VAS)

Konklusion:

For patienter med BPPV, som har fået udført manipulation af otolitter, kan yderligere vestibulær øvelsesterapi forbedre balance og funktionel gangfunktion.

Kommentarer:

1 person i kontrolgruppen og 2 personer i interventionsgruppen havde fortsat positiv Dix-hallpike efter endt manipulation af otolitter, ved opstart af intervention.

Baseline assessment udføres før epley´s manøvre (for begge grupper).

Kontrolgruppen udfører ikke ”snyde- øvelser” (uden effekt på vestibulære system).

Betydning for klinisk praksis:

Dette studie viser, at selvom det er kendt, at manipulation af otolitter er foretrukne primære behandling for BPPV, har patienter som behandles for BPPV med manipulation af otolitter ofte brug for yderligere vestibulær genoptræning, selvom manipulationen er udført korrekt og patienten ikke længere har aktiv BPPV. Udførelse af én eller flere ”Epley´s” manøvrer, som eneste intervention kan således ikke altid forventes at være tilstrækkelig behandling for BPPV.

Joomla SEF URLs by Artio

| + - | RTL - LTR

Svimmel.net